Spørgsmål: Hvad er en golem?
Svar: En golem er et mytologisk væsen, der stammer fra den jødiske mysticisme, et væsen, skabt af ler og vakt til live med sælsom magi. Det er også en højst modbydelig kage – den værste i mands minde, samt før og efter.
   
Spørgsmål: Er Klub Golem en goth-klub?
Svar: Det kan man godt sige.
   
Spørgsmål: Må man godt komme, selvom man ikke er klædt i sort?
Svar: Ja. Gæsterne er overvejende sortklædte, men man behøver ikke have sort tøj, make-up og punkfrisure for at komme ind.
   
Spørgsmål: Hvor gammel skal man være for at komme ind?
Svar: Der er ingen aldersgrænser, men der serveres naturligvis ikke alkohol til folk under atten.
   
Spørgsmål: Hvad for musik spiller I?
Svar: Lidt af hvert, men overvejende inden for følgende stilarter; goth, new wave, postpunk, punk, dark wave, industrial, ebm, synth, electropop, electronica, neofolk.
   
Spørgsmål: Både livenavne og DJs?
Svar: Ja, begge dele. Der vil typisk være en livekoncert og en håndfuld DJs hver aften.
   
Spørgsmål: Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil optræde hos Klub Golem?
Svar: Du kontakter den musikansvarlige, Ras Bolding, og præsenterer din idé – rasbolding@hotmail.com. Vi forventer du sender prøve på musikken på cd eller lignende. Mp3-filer vil typisk ikke være nok i sig selv. Herudover skal vi gøre opmærksom på, at vi accepterer ikke playback-shows, hvor folk mimer deres musik. Det er helt ok med backing tracks, sequencere, samplere, trommemaskiner, etc., men musikerne skal gøre en forskel på scenen.
   
Spørgsmål: Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil være DJ hos Klub Golem?
Svar: Du kontakter den musikansvarlige, Ras Bolding, og forklarer lidt om, hvad for musik, du gerne vil spille som DJ – rasbolding@hotmail.com. Vi accepterer ikke DJ-sets bestående af mp3-filer.
   
Spørgsmål: Der var en goth-klub i Odense, der hed Styria; er Klub Golem det samme?
Svar: Ras Bolding, var med til at arrangere Styria, men valgte at trække sig ud for at danne Klub Golem i stedet, for at opnå bedre organisering og struktur.
   
Spørgsmål: Er Klub Golem og Styria så uvenner?
Svar: Nej, på ingen måde.
   
Spørgsmål: Hvordan laver jeg en Golemkage?
Svar: Det er en hemmelighed. Heldigvis!